Peter Nørbæk Hansen  | Palle Qvist 

  © Gyldendal og forfatterne

 
 
 
 

 
Søg: Benyt browserens søgefunktion 

OPDATERINGER
3. udgave

Opdateres ikke længere,  4. udg. udkommet

Afghanistan, invasion i. Sovjetiske tropper holdt 1979-89 Afghanistan besat i bestræbelserne på at holde et prokommunistisk styre ved magten.
Sovjet-styrkerne måtte med svære tab trække sig ud af landet. Islamiske fundamen-talister – oprindeligt støttet af USA, Saudi Arabien og Pakistan – 
etablerede i 1995 det såkaldte Taleban-styre, der snart mistede diplomatiske forbindelser med den øvrige verden pga. styrets radikale fundamentalisme. 
Taleban-regeringen tillod •al-Qaeda at have hovedkvarter og træningslejre i landet. I kampen mod den internationale •terrorisme og bestræbelserne på 
at arreste-re organisationens leder Osama bin Laden efter organisationens aktion •11. september 2001 invaderede USA og England i oktober 2001 
landet og ind-satte en ny USA-venlig regering. På mandat fra •FN og for at aflaste USA overtog •NATO i 2003 besættelsen og ansvaret for de militære 
operationer. •Eurokorpset havde ansvaret 2004-05. Danmark har bidraget med soldater siden 2002, i 2008 ca. 650. 28 har  (2009) mistet livet.

Al Aqsa Brigaderne. Militante palæstinensisk grupper med tæt forbindelse til •Al Fatah. Stod bla. bag al Aqsa-intifadaen og er på USA's og EU's 
 •terrorliste.
 > Mellemøstenkonflikter,Palæstina-problemet, PLO.

Al Fatah. Palæstinensisk politisk parti, tidligere guerilla bevægelse. Har gen-nemførte terroraktioner i Europa og mod Israel. Indtil 2004 ledet af  Yassir 
 Ara-fat. Medlem af •PLO. Tabte 2006 parlamentsvalget til •Hamas. 
 > Mellemøstenkonflikter, Palæstina-problemet

anti-terrorlov. Fremsat af SR-regeringen i oktober 2001 - i kølvandet på terrorangrebene •11. september  - og vedtaget under den efterfølgende VK-regering med støtte fra •Socialdemokratiet, •Radikale Venstre og •Dansk Folkeparti.  Giver bl.a. Politiets Efterretningstjeneste vide beføjelser herunder adgang til administrative udvisninger uden domstolsprøvelse. Tilsidesætter vigtige retssikkerhedsprincipper kendetegnet et •demokratier.
>> terror, krig mod, terrorisme, terrorliste

atommagter. Lande, som har erklæret, at de besidder eller vides at være i besiddelse af •atomvåben. USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina,
 Indien og Pakistan er erklærede atommagter. Indien og Pakistan gennemførte sprængninger i 1998, Nordkorea i 2006. Israel formodes at have 
atomvåben. Iran formodes at have eller være i stand til at udvikle atomvåben. Libyen har officielt tilkendegivet at have opgivet sit atomvåbenprogram. 
Argentina, Brasilien, Sydafrika, Algeriet, Irak, Ukraine, Hviderusland og Kazakhstan har tidligere været mistænkt for at udvikle atomvåben. USA er det 
eneste land, der har anvendt atomvåben mod et andet land.
 > atomvåbenspredning

blasfemi-paragraffen. Paragraf i straffeloven iflg. hvilken, den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget lovligt religionssamfunds 
troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Børnekonventionen, •FNs. Konvention, der skal sikre bla. børns grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og bolig, ret til skolegang, fritid, leg og information samt beskyttelse mod krige, vold, misbrug og udnyttelse. 192 lande har (2006) underskrevet konventionen.

Dansk Folkeparti. Politisk •parti opstået ved sprængning af •Fremskridtspartiet i 1995, da dette partis tidl. leder, Pia Kjærsgaard, samt 3 andre folketingsmedlemmer forlod partiet efter en intern magtkamp. Dansk Folkepartis politik er kendetegnet ved tre mærkesager: modstanden mod 
 flygtninge- og indvandrerpolitikken, forholdene for de ældre samt modstanden mod •EU. Med flygtninge- og indvandrerpolitikken som grundsten er det en blanding, som partiet, målt i vælgertilslutning, tilsyneladende har haft held med at sælge. Ved folketingsvalget i 1998 opnåede partiet 13 mandater, og meningsmålingerne tydede efterfølgende på stigende tilslutning. Den stigende kurve i meningsmålingerne vendte dog i sommeren 2000, da intern ballade i partiet bl.a. resulterede i, at 3 af partiets folketingsmedlemmer meldte sig ud, og yderligere nogle lokale tillidsfolk blev ekskluderet for at have udtalt sig kritisk om partiets meget centrale styringsmetoder. Valget i 2001 gav partiet en markant fremgang til 22 mandater , yderligere 2 i 2005  og 1 i 2007. Fremgangen forklaredes med partiets negative holdning til flygtninge og indvandrere. Efter valget i 2001 blev partiet VK-regeringens  uundværlige og faste støtteparti. Partiet opnåede dermed for første gang en betydelig direkte indflydelse i dansk politik og fik adskillige mærkesager  igennem, bl.a. •ældrechecken og stramninger på indvandrerområdet.
  Partiets syn på flygtninge- og indvandrerpolitikken er bestandigt til intens debat i medierne. If. partiets politiske modstandere bidrager Dansk 
 Folkeparti ved dets meget firkantede sammenkædning af problemerne i social- og sundhedssektoren med flygtninge/indvandrer-problematikken til at 
 skabe grobund for fremmedhad.

digitalt fjernsyn. Forudsætningen for at sende digitalt •fjernsyn - et digitalt sendenet - åbnede 2006. 17 hovedmaster og 14 hjælpesendere rundt om i 
 landet sender signalet ud seerne kan modtage digitalt tv med en antenne på taget og andre steder i landet med en stueantenne. Baggrunden er bla. en 
beslutning i Folketinget om at erstatte det nuværende analoge tv-sendenet med et digitalt.
 > digitalisering, teleinfrastruktur

ECB (Europæisk Centralbank). •Centralbank i •EU, beliggende i Frankfurt am Main i Tyskland. ECB blev oprettet i 1998 iht. •Maastricht-traktatens 
bestemmelser om en økonomisk og monetær union (•ØMU) og fik fra den 1. januar 1999 ansvaret for den fælles •pengepolitik blandt de dengang 12, nu 
13 •euro-lande. De nationale centralbanker eksisterer stadig. Deres opgave er at hjælpe ECB med at gennemføre den fælles pengepolitik.

eksklusivaftale. Aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at der kun ansættes medlemmer af et eller flere nærmere præciserede •fagforbund. 
Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg erklærede 2006 eksklusivaftaler for ulovlige – i strid med menneskerettighedskonventionen. Indtil da var 
de lovlige på det private arbejdsmarked i Danmark, men medlemmer af •Dansk Arbejdsgiverforening, havde efter foreningens vedtægter ikke ret til at
 indgå eksklusivaftaler. I den offentlige sektor havde eksklusivaftaler ingen retsvirkning. 
  If. foreningsfrihedsloven må en arbejdsgiver ikke afskedige en arbejder, fordi denne er medlem af en forening. En arbejder kan heller ikke afskediges 
alene med den begrundelse, at vedkommende ikke er medlem af en forening. Arbejdsgiveren kan i særlige tilfælde stille betingelse om medlemskab af
 en bestemt forening. I disse tilfælde gælder foreningsfriheden mao. ikke.
 > menneskerettigheder

EU (Den europæiske Union). Et økonomisk og politisk samarbejde mellem 27 lande i Vest-, Øst-, Nord- og Sydeuropa. Om den organisatoriske opbygning, se •EUs struktur.
  EU-landene har i et vist omfang afgivet national •suverænitet. Samarbejdet startede i 1952, da »De Seks« (Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, 
 Belgien og Luxembourg) dannede Kul- og Stålfællesskabet •EKSF. Med •Romtraktaten i 1957 udbyggede De Seks samarbejdet med •Fællesmarkedet 
 (Det europæiske Økonomiske Fællesskab) og •Euratom (Atomenergifællesskabet). I 1967 fik de tre fællesskaber fælles institutioner i form af én kommission, ét ministerråd og ét parlament. Herefter talte man om •EF – De europæiske Fællesskaber.
  Medlemskredsen er løbende udvidet med Danmark, Storbritannien og Irland i 1973, Grækenland i 1981, Spanien og Portugal i 1986, Sverige, Finland og 
Østrig i 1995 og Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn i 2004, Bulgarien og Rumænien i 2007. 
Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien blev indledt i 2005, efter at Kroatien samarbejdede fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Medlemskab forventes i 2009. Optagelsesforhandlinger med Tyrkiet blev besluttet i 2005, endelig optagelse har lange udsigter. Også Makedonien  søger om medlemskab. Ansøgerlandene må opfylde •Københavnerkriterierne.
  Danmark tilsluttede sig samarbejdet efter en folkeafstemning 2.10.72, hvor 63,4 pct. stemte ja, 36,6 pct. nej. Stemmedeltagelsen var 90,1 pct.
Samarbejdet stagnerede fra midten af 1970’erne til midten af 1980’erne, men fik nyt liv med •Europæisk Fælles Akt, der især skulle virkeliggøre det  •indre marked inden 1993, og beslutningen om en gradvis etablering af •ØMU’en. Med vedtagelsen af •Maastricht-traktaten, •Amsterdam-traktaten, 
•Nice-traktaten og •EU-reformtraktaten er der gradvist taget skridt i retning mod en •overstatslig konstruktion.
 > EU-lovgivning; EUs beslutningsproces; lovgivningsprocessen i EU-sager; Edinburgh-aftalen

EU-agenturer. Selvstændige, ikke traktatbestemte institutioner eller forvaltningsenheder oprettet som følge af lovgivning eller vedtagelser i EU. De varetager specialiserede opgaver som fx fødevaresikkerhed, sygdomsforebyggelse og kontrol, ligestilling, arbejdsmiljø mv. Der skelnes mellem Fælles-skabsagenturer, agenturer i tilknytning til den fælles udenrigs- og sikkerheds-politik,og i tilknytning til det politimæssige og strafferetlige 
 samarbejde samt forvaltningsorganer, der varetager bestemte opgaver i forbindelse med for-valtningen af et eller flere fællesskabsprogrammer. 

EU-forfatning > EU-forfatningstraktaten.

EU-forfatningstraktaten. Udkast til forfatningstraktat fra 2004, hvis sigte bl.a. var at lette •EUs beslutningsprocesser efter udvidelsen fra 15 til 25 
lande. If. traktaten skal flere beslutninger træffes ved kvalificeret flertal, dvs. have tilslutning blandt mindst 55 pct. af •EU-ministerrådets medlemmer, 
omfatte mindst 15 lande og repræsentere mindst 65 pct. af EUs samlede befolkning. Landene opretholder deres vetoret (•veto, •vetoret i EU), når det 
gælder •udenrigs-, forsvars- og skattepolitik. Roterende formandsskaber erstattes af fast formand, og den fælles udenrigsminister skal kunne 
repræsentere EU på områder, hvor alle er enige. If. traktaten skæres antallet af kommissærer ned, og •EU-parlamentet skal godkende alle beslutninger 
truffet med kvalificeret flertal. Traktaten omfatter desuden et sæt grundlæggende rettigheder, som minimumsrettigheder for alle borgere i EU.
  Forfatningstraktaten blev godkendt af 11 af de 25 medlemslande. Men i Frankrig og i Holland stemte befolkningerne (2005) nej til traktaten. I Danmark 
 blev den planlagte folkeafstemning udskudt efter det franske og hollandske nej. EU's stats- og regeringschefer besluttede at holde en tænkepause og i 
2007 underskrev de i stedet den mindre vidtgående •EU-reformtraktat.

EU-regeringskonference. Konference hvis mål er ændring af  traktaterne og med deltagelse af EU-landenes regeringer. Beslutninger skal være 
enstemmige og de skal efterfølgende ratificeres i medlemslandene. De seneste regeringskonferencer var i Lissabon (•EU-reformtraktaten) i 2007, Rom 
 (•EU-forfatningstraktaten i 2004, i Nice (•Nice-traktaten) i 2001, i Amsterdam i 1997 (•Amsterdam-traktaten) , i Maastricht i 1992 (•Maastricht-traktaten) og i Luxemburg/Haag i 1986 (Europæisk Fælles Akt).

EU-reformtraktaten. Traktat underskrevet 2007 til erstatning af •EU-forfatningen, der aldrig blev gennemført. Kaldes også Lissabon-traktaten. If.  traktaten skal •EU have en fast formand og en udenrigsminister. Afstemningsreglerne ændres og flere flertalsafgørelser indføres indenfor områder som  straferet, politiksamarbejde social sikring og dele af sikkerheds- og udenrigspolitikken. I forhold til EU-forfatningen er udtrykket forfatning udeladt,  ligesom fælles hymne og flag. Et charter om fælles borgerrettigheder er bibeholdt.  I •EU-kommissionen næsten halveres antallet af kommissærer i 2014 til 18 og •Europa-parlamentet får mere indflydelse. •Folketinget  vedtog i 2008 Danmarks tilslutning til traktaten. Irland afholdt i 2008 som eneste land folkeafstemning - godt 53% stemte nej. Traktaten er gældende efter godkendelse i samtlige medlemslande.

euro. 1. januar 2002 blev euro-sedler og mønter sat i omløb i 12 •euro-lande. 15 milliarder nye euro-sedler til en værdi af 4.700 milliarder kr, og 51 milliarder nye mønter kunne tages i brug. Euro-sedlerne er uden nationale symboler. Den ene side prydes af computerdesignede, ikke-eksisterende broer. Den anden side af vinduer og porte, der if. •Den europæiske centralbank symboliserer »den europæiske ånd af åbenhed og samarbejde«. 
  Danmark besluttede ved en folkeafstemning i september 2000, at stå uden for •ØMU’en, hvorfor kronen ikke blev udskiftet med euro. Ved en folkeafstemning i september 2003 stemte svenskerne nej til euro’en. England deltager heller ikke, men her har der endnu ikke været folkeafstemning. 
 Slovenien blev 13. euro-land i 2007.
  Adskillige lande har ikke kunnet overholde kravet i euroens grundlov – stabilitets- og vækstpagten – om, at underskuddet på statsbudgettet i 
euro-landene kun må udgøre 3 pct. af landets •BNP. Blandt dem er Tyskland, Italien, Frankrig og Grækenland. Flere har heller ikke kunnet overholde 
reglen om, at gælden ikke må overstige 60 pct. af landets BNP. Bruddene på budgetdisciplinen har ikke fået konsekvenser i form af bøder, som reglerne 
ellers foreskriver.
 > ØMU

euro-lande. De 13 •EU-lande, der deltager i •ØMU. Kaldes også euro-13 eller euro-området og omfatter: Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, 
Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal, Finland og Slovenien.

Fremskridtspartiet. Politisk parti dannet i 1972. Partiet kom, efter en af de største valgsejre, noget dansk parti har opnået, i •Folketinget ved 
 •jordskredsvalget i 1973 med 28 mandater. Ideologisk er partiet liberalt eller endog ultra-liberalt. Fremskridtspartiet startede som en protestbevægelse 
mod det høje •skattetryk og den offentlige sektors •bureaukrati. Afskaffelse eller kraftige lempelser af •indkomstskatten er stadig en af partiets 
mærkesager. Desuden har partiet markeret sig med en meget stram •etnisk politik og som modstander af •EU. Fremskridtspartiet har aldrig deltaget i, 
eller været fast støtteparti for nogen regering, og partiet har i mange år været delt i to fløje: en fløj, som vil bevare partiets præg af protestbevægelse 
mod det herskende politiske system (som ofte kaldes formynderisk), og en fløj, som vil have partiet til at agere på traditionel parlamentarisk vis. 
Kampen mellem de to fløje har flere gange resulteret i store interne stridigheder. Således blev partiets stifter, Mogens Glistrup, ekskluderet i 1991, og i 1995 dannede en gruppe udbrydere •Dansk Folkeparti. Stridighederne kulminerede i efteråret 1999, da partiets landsmøde ophævede eksklusionen af 
Mogens Glistrup. 4 af partiets folketingmedlemmer forlod derpå partiet og gjorde en ende på Fremskridtspartiets tilstedeværelse i Folketinget. Partiet 
genopstillede ved folketingsvalget i 2001 uden at opnå valg (opstillede ikke i 2005 og 2007), og i 2004 forlod partiets stifter partiet, men blev i 2005 
påny æresmedlem.

frynsegode. Skattefrit personalegode. Kan fx være baseret på bruttoløn, hvor værdien af personalegoderne trækkes fra bruttolønnen – inden skat. Kan 
kombineres med medarbejderobligationer eller – aktier. Værdipapiret sælges efter fx 5 år og lønnen udbetales dermed skattefrit.

Hamas (Harakat al-Muqawamah al-Islamiyyah). Militant, •fundamentalistisk, palæstinensisk gren af det •muslimske broderskab, grundlagt 1987. Har 
været meget aktiv under •intifadaen. Var bl.a. modstander af •PLOs aftale med Israel i 1993 om palæstinensisk selvstyre af Gaza og Vestbredden. Slettede 2006 målsætningen i sit program om udslettelse af Israel. Er opført på bl.a. USAs og •EUs liste over terrororganisationer. Vandt i 2005 flertal i 
1/3 af kommunerne og opnåede flertal ved parlamentsvalget, 2006. Kunne derefter danne regering.
 > Palæstina-problemet; terrorisme; terrorliste

indfødsret. Kaldes også statsborgerskab. Opnås automatisk ved fødsel, hvis en af forældrene er danskere, men fx også ved adoption og naturalisation, 
dvs. ved vedtagelse af lovforslag herom.

indfødsretsprøve. Prøve som udlændinge der søger dansk •indfødsret (stats-borgerskab) skal bestå. Ved lov er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler  om bla. afholdelse af prøven, betingelser for deltagelse i prøven,  opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og prøvens praktiske 
gennemførelse m.v.

integrationseksamen. Prøve, som indvandre skal bestå for at få adgang til permanent •opholdstilladelse og •kontanthjælp. 

integrationstest. Test i dansk sprog og danske samfundsforhold som •indvandrere skal bestå for at opnå •familiesammenføring.

integrationslov > integrationsråd, introduktionsperiode

integrationsråd. Kommunalt råd oprettet iht. integrationsloven. Rådets medlemmer vælges eller nedsættes af kommunalbestyrelsen. Kan afgive 
vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes. Rådet vælger en person 
til et repæsentantskab. Dette vælger 14 personer til Rådet for Etniske Minoriteter, der koordinere arbejdet på landsplan og rådgiver 
integrationsmnisteren. Kommunerne har ikke pligt til at oprette integrationsråd. 
 > integrationspolitik

Irak-krigen. Amerikansk ledet højteknologisk krig mod Irak (2003) med støtte fra Storbritanien og få europæiske allierede herunder Danmark. Den 
officielle begrundelse var Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben og samarbejde med •al-Quada ligesom USA mente, at Irak tilhørte •Ondskabens akse. Amerikanerne forsøgte forgæves at dokumentere, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og samarbejdede med al-Quada. Senere begrundedes det amerikanske angreb og den fortsatte besættelse med ønsket om at indføre demokrati og redde irakerne fra Saddam Husseins diktatur.
  Den amerikanske præsident Bush (2001-) erklærede krigen for afsluttet efter 1½ måned. USA har siden med bistand fra sine allierede og ca. 130.000 
soldater (2006) holdt Irak besat, og landet har siden befundet sig i en borgerkrigslignende situation (især mellem shia og sunnimuslimer) ude af de 
irakiske myndigheders kontrol. En midlertid irakisk regering begyndte at fungere i 2004. Året efter afholdtes egentlige valg. Amerikansk brug af 
torturmetoder og brud på •Genévekonventionerne er dokumenteret. Danmark deltog i besættelsen af Irak med ca. 500 soldater indtil 2007, begrundet 
efterfølgende med et FN mandat og anmodning herom fra den irakiske regering . 
  Iraks diktator Saddam Hussein blev taget til fange af amerikanerne i slutningen af 2003, dødsdømt og hængt i 2006. 
 > Golf-krigen

Iran. Regional mellemøstlig stormagt, der især siden •Irak-krigen har haft en nøglerolle i regionen. Landet rådet over nogle af verden største 
oliereserver. Har siden den •iranske revolution haft styre præget af • islamisk fundamenta-lisme. Er iflg. vestlige efterretningstjenester på vej til at 
udvikle •atomvåben. Styret har nære forbindelser til shiamuslimer i Irak,  •Hizbollah i Libanon og Syrien.
 > Mellemøsten-konflikter, ondskabens akse

islamiske konference, Den (Organization of the Islamic Conference). •International organisation bestående af 57 muslimske lande, grundlagt 1969. 
Formålet er bla. at styrke solidariteten mellem muslimske lande, fremme samarbejdet og støtte det palæstinensiske folk.
 > Mellemøstenkonflikter, Palæstina-problemet

islamiske trossamfund, Det. •Interesseorganisation og muslimsk trossamfund, godkendt af Kirkeministeriet. Har egen imam og moske i København. Arrangerer koranskole og citeres ofte i pressen.

Islamisk Jihad. Betegnelse for •fundamentalistiske islamiske væbnede grupper. Celler i Syrien, Gaza, Iran og Ægypten. Anvender selvmordsbomber 
og har bla. udført raketangreb fra Gaza mod Israel. 
 > Mellemøstenkonflikter,  Palæstina-problemet, terrorisme.

islamisme > islamisk fundamentalisme 

kapitalfond. Privat selskab, etableret overvejende med det formål at investerer i, udvikler, købe eller sælge virksomheder. Er danske eller multinationale. 
Opkøb rettes bla. mod modne og ekspanderende virksomheder med stabile pengestrømme, hvilket medfører lav risiko. Kritiseres bla. for at sætte 
ejernes  kortsigtede profitinteresser over firma og ansattes.

klyngebombe. Bombe bestående af mange mindre bomber. Hensigten er at de mindre bomber skal eksplodere ved detonering. I praksis sker dette ikke altid
hvorfor de henlægger til fare for fx civilbefolkningen.

Konservative Folkeparti, Det. Politisk •parti dannet i 1916 med udgangspunkt i partiet »Højre«. Partiet har været repræsenteret i •Folketinget, siden det 
blev dannet, og har deltaget i flere regeringer, bl.a. i perioden 1982-1993, hvor det besad statsministerposten. Det Konservative Folkeparti er et 
borgerligt parti, der har visse rødder i •konservatismen, men i øvrigt ikke er noget ideologisk parti. •Privat ejendomsret, det enkelte menneskes frihed 
og ansvar, statens ansvar over for de svageste grupper, forbedring af erhvervslivets vilkår, styrkelse af den private sektor og mindre statsindblanding i økonomien er centrale begreber for de konservative, som desuden traditionelt er varme fortalere for et stærkt dansk forsvar. Partiet har flere gange været præget af heftige personopgør, som primært har været udtryk for partiets placeringsvanskeligheder i det politiske landskab: Skal det være et midtsøgende folkeparti eller et markant konservativt/ideologisk parti? Siden de konservative overtog regeringsledelsen i 1982, har partiet fulgt den 
midtsøgende linje, men efter et miserabelt valgresultat i 1998 og en periode med uro omkring lederskabet i partiet, opstod der igen usikkerhed om 
partiets politiske placering. I 2001 og efter valgene i 2005 og 2007 dannede partiet regering sammen med •Venstre og har således genoptaget den 
midtsøgende politik.

Korea. Består af hhv. Nord- og Sydkorea. Landet har været delt langs den 38. breddegrad siden afslutningen af 2. v.kr. Sovjetunionen kontrollerede 
den nordlige del af landet. Amerikanerne den sydlige del. I 1948 blev de to besættelseszoner til hver sin stat, efter •FN måtte opgive at afholde fælles 
valg. Efter •Korea-krigen (1950-53) og under den •kolde krig udviklede de to lande sig i afgørende forskellige retninger. Nordkorea udvikledes til et 
kommunistisk samfund under Kim Il-sungs (1948-1994) enevældige ledelse. Landet er i stand til at producere •atomvåben og råder over bla. 
 •mellemdistanceraketter. Sydkorea blev et kapitalistisk industriland med omfattende eksport af bl.a. biler og elektronik. Frem til 1993 var landet under 
militært diktatur. De to landes ledere mødtes første gang 2000. Genforening af de to lande som følge af •kommunismens sammenbrud og den •kolde 
 krigs afslutning har dog lange udsigter.
 > atommagter; kommunisme; Ondskabens akse; tigerøkonomier

licens. En medieafgift, som alle, der har en radio, et •fjernsyn eller computere og (siden 2007) modtagere, der kan gengive TV, skal betale. Man skal 
også betale, selv om man ikke hører radio eller ser tv, men blot ejer modtageren. Afgiften er ikke en statsafgift. Afgiften tilfaldt indtil 1997 Radiofonden og •TV 2-fonden. Radiofonden var indtil da selvstændig og ledet af •DRs bestyrelse. Ved den årlige fastsættelse af budgetrammerne bestemte kulturministeren, hvilke beløb DR måtte trække af fonden. •TV 2 fik sin andel af licensmidlerne fra TV 2-fonden. Nu tilgår licensindbetalingerne direkte DR og TV 2, hvor de indgår i driftsregnskaberne. •Folketinget træffer beslutning om licensens størrelse og fordeling ved såkaldte mediepolitiske forlig eller aftaler gældende for en årrække. DRs andel har siden 1996 udgjort mellem 80 og 90 pct. heraf. 
 > reklamefinansiering

Ligestillingsnævnet > Ligestillngsrådet

ligestillingspolitik. For at fremme ligestillingen mellem de to køn er der vedtaget en række love og etableret et ligestillingsministerium. De  vigtigste love er ligestillingsloven, ligebehandlingsloven og lov om  •ligeløn. Ligebehandlingsloven skal sikre, at kønnene behandles ens. Det er fx forbudt i et stillingsopslag at annoncere efter ansøgere af et bestemt køn, men loven rummer dog visse undtagelser, bl.a. •positiv særbehandling, der især sigter på at forbedre kvindernes stilling. Desuden giver loven en særlig beskyttelse af kvinder ifm. graviditet og barsel. Ligelønsloven skal sikre, at der ikke er lønmæssige forskelle pga. køn. Andre ligestillingslove er udvalgsloven og bestyrelsesloven, der skal sikre, at der i offentlige udvalg, kommissioner, bestyrelser o.lign. er en ligelig fordeling af kvinder og mænd (kønskvotering). 
> kvindepolitik; kønsdiskriminering

Ligestillingsrådet. Råd (1975-1999), hvis medlemmer var udpeget af statsministeren (regeringen), der behandlede henvendelser og udtalte sig om ligebehandlings- og ligelønslovens områder. Havde i øvrigt generelt til formål at fremme ligestillingen i samfundet og tager sig af alle henvendelser om forskelsbehandling pga. køn. Erstattet i 2000 af Ligestillingsnævnet, der bl.a. behandler konkrete klager over kønsdiskrimination . Består af en dommer og 2 jurister med viden om ligestilling og arbejdsmarkedsforhold.
>  ligestillingspolitik.

Lissabon-traktaten > EU-reformtraktaten

løntilskudsjob. Tilbud til arbejdsløse om offentlig eller privat job med offentlig tilskud. Målet er at  oplære og  genoptræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Tilskuddet kan højst gives i 12 måneder.
 > arbejdsløshed

Jugoslavien, konflikten iJugoslavien opstod som stat i 1918. Efter 2. vkr. omdannet til føderativ republik byggende på et decentralt, socialistisk selvforvaltningsprincip. Jugoslavien bestod indtil 1991 af 6 republikker og 2 selvstyrende provinser, som reelt havde samme status som republikkerne. I dag er landet delt i 5 selvstændige stater: Kroatien, Slovenien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Vojvodina og Kosovo (inkl. de autonome provinser).
Årsagerne til splittelsen er flere og ret komplicerede, men de udspringer væsentligst af en århundredgammel konflikt mellem serbere og kroater. En konflikt, der rummer både religiøse, nationale og historiske elementer, og som brød ud i lys lue sidst i 1980’erne. Præsident Tito, der mere end nogen anden havde symboliseret Jugoslaviens enhed, døde i 1980, og op gennem 1980’erne udviklede der sig en økonomisk og politisk krise i form af bl.a. en forrygende •inflation og en træg og langsommelig beslutningsproces i det politiske system. Denne udvikling kulminerede i 1988 med massedemonstrationer foran parlamenterne i Serbien, Kroatien og Bosnien med folkelige krav om forbedrede levevilkår og et stærkere politisk lederskab. I de 2 største republikker, Serbien og Kroatien, udviklede der sig efterfølgende, meget hurtigt, en stærk •nationalisme, som dels havde helt forsk. mål for øje, og dels blev yderligere kompliceret af mindretalsproblematikker de to republikker imellem.
Den serbiske nationalisme byggede på nødvendigheden af at realisere den gamle serbiske drøm om et stærkt (og større) Serbien som fundamentet for et stærkt Jugoslavien. Vojvodina, Montenegro og Kosovo blev indlemmet i Serbien, mens et forsøg på også at indlemme Slovenien mislykkedes og førte til, at Slovenien i 1991 erklærede sig selvstændigt. Den kroatiske nationalisme byggede derimod på et selvstændigt og uafhængigt Kroatien, undertiden med slet skjulte henvisninger til den kroatiske selvstændighed under 2. vkr., hvor den fascistiske Ustasi-bevægelse havde magten. Kroatien erklærede sig selvstændigt i 1991, og forholdet til Serbien/det serbiske mindretal i Kroatien udviklede sig til en voldsom •borgerkrig. Med •Dayton-aftalen i 1995 afsluttedes den langvarige borgerkrig formelt. Aftalen indebar, at der skulle indsættes en multinational fredsstyrke (IFOR, og senere SFOR) i det tidligere Jugoslavien til at sikre, at fredsaftalen blev overholdt og gennemført.
De relativt fredelige tilstande på Balkan varede et par år, indtil konflikten i og omkring Kosovo brød ud.
Den jugoslaviske præsident Milosevic havde i 1989 frataget Kosovo dets selvstyre inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien. For serberne var Kosovo en umistelig del af det serbiske rige. Med henvisning til bl.a. slaget mod tyrkerne på Solsortesletten i 1389 hævdedes det, at den «serbiske vugge« stod i Kosovo. Flertallet af befolkningen i Kosovo er imidlertid af albansk afstamning, og kosovoalbanerne ønskede som minimum at generhverve områdets status som selvstyrende provins, men helst et selvstændigt Kosovo.
Efter flere års uroligheder og forgæves forsøg på ad forhandlingens vej at genvinde Kosovos selvstyre, udviklede situationen sig fra 1996 til en regulær militær konflikt. Alle internationale forsøg på at få konflikten stoppet mislykkedes, og i marts 1999 påbegyndte NATO en militær aktion, som skulle tvinge jugoslaverne til fredsforhandlinger.
Aktionen kom til at vare næsten 3 måneder, inden serberne accepterede at trække sig ud af Kosovo, som efterfølgende blev inddelt i 5 sikkerhedszoner under beskyttelse af fredsstyrker fra hele Europa.
Den basale årsag til konflikten - Kosovos fremtidige status - blev løst i 2008 ved at Kosovos parlament eklærede Kosovo for en selvstændig stat.

medielicens > licens

Mellemøstenkonflikter. Primært betegnelse for krige mellem Israel og de omkringliggende arabiske lande. Siden 1945 har •Palæstina-problemet altid 
 været en medvirkende årsag til disse krige, som Israel alle har vundet. Pa-læstinakrigen 1948-49 udbrød dagen efter staten Israels oprettelse. Arabiske stater ville ikke anerkende Israel, og egyptiske, irakiske, libanesiske, syriske og jordanske tropper angreb landet. Suez-krigen i 1956 mellem Egypten, Storbritannien, Frankrig og Israel udbrød, da Egypten nationaliserede Suez-kanalen. I Seksdageskrigen i 1967 mellem Israel, Egypten, Syrien og Jordan erobrede Israel Sinaihalvøen, Jordan-flodens vestbred og Golan-højderne. I Oktoberkrigen 1973 forsvarede Israel sine erobringer mod et arabisk angreb. Krigen førte til, at •OPEC hævede prisen på råolie for på den måde at få de vestlige industrilande, der var meget afhængige af olie fra Mellemøsten, til at lægge pres på Israel. •Oliekrisen 1973 var dermed en realitet, og den skabte økonomisk afmatning og arbejdsløshed i en række 
kapitalistiske lande, der i forvejen befandt sig i krise.
  I 1978 undertegnede Israel og Ægypten •Camp David-aftalen og i 1979 en egentlig fredsaftale, mens forhandlingerne om de palæstinensiske områder, 
Gaza og Vestbredden, brød sammen.
  Ud over de regulære krige har der til stadighed været væbnede konflikter langs Israels grænser og i de besatte områder. Den palæstinensiske 
befrielsesbevægelse, •PLO, og andre mindre befrielsesbevægelser har foretaget angreb ind i Israel fra nabolandene eller har forårsaget 
bombeattentater imod israelske byområder og bosættelser, internationale flyruter mv. Israel har gengældt disse aktioner med bl.a. angreb ind i 
nabolandene. I 1978 og 1982 besatte Israel således den sydlige del af Libanon for på den måde at forhindre palæstinensiske styrkers angreb herfra. I 
1982 blev PLO fordrevet fra Libanon. Samme år trængte libanesiske kristne styrker ind i de palæstinensi-ske flygtningelejre Sabra og Shatila, der lå i 
den israelske besættelseszone og gennemførte en massakre mod civilbefolkningen. Massakren førte senere til den israelske forsvarsministers afgang. I 2000 trak Israel sine tropper ud af Libanon.
  I sidste halvdel af 80’erne begyndte palæstinensiske unge den såkaldte •Intifada. Forhandlinger mellem Israel og Jordan førte til, at Jordan i 1988 
opgav sit krav på Vestbredden. Jordan anerkendte samtidig PLO som palæstinensernes legitime repræsentant. PLO på sin side tilkendegav, at man var rede til at anerkende Israels ret til at eksistere.
  Under •Golfkrigen blev Israel beskudt af irakiske raketter uden at deltage i krigen. Forhandlinger i Madrid i 1991 og efterfølgende i Washington med 
 henblik på en løsning af det palæstinensiske problem, førte ikke til noget resultat. Hemmelige forhandlinger i Oslo gav imidlertid resultat og førte i 1993 
 til undertegnelse af en principaftale om palæstinensisk selvstyre (en rammeaftale om fredsforhandlinger i flere faser). Fredsprocessen kunne fortsætte, og året efter indgik Israel og PLO en aftale om en 5-årig tidsplan for overgang til palæstinensisk selvstyre. Samme år underskrev Israel og Jordan en freds-aftale i Washington.
  Modstanden i Israel mod fredsprocessen var betydelig blandt fx ortodokse jøder og de ca. 130.000 israelske bosættere i de besatte områder. Men også 
blandt palæstinenserne var modstanden stor. Den israelske premierminister Yitzhak Rabin blev således i 1995 dræbt ved et attentat begået af en jødisk 
fundamentalist. Et regringsskifte i Israel bragte fredsprocessen ind i et næsten to årigt langt dødvande og hindrede, at aftalerne indgået i Oslo kunne 
realiseres. Dødvandet blev brudt i 1998, efter at nye aftaler var kommet i stand under amerikansk pres (Wye-aftalen), bl.a. om yderligere israelsk 
tilbagetrækning fra Vestbredden, åbning af en international lufthavn i Gaza, fri passage mellem Gaza og Vestbredden mod til gengæld aktiv 
palæstinensisk terrorbekæmpelse, indskrænkning af den palæstinensiske politistyrke og indsamling af illegale våben. Aftalen førtes dog ikke ud i livet, 
og i 1999 var fredsprocessen igen brudt sammen.
  Nyvalg til det israelske parlament Knesset bragte en moderat israelsk regering til magten, og fredsprocessen kunne fortsætte. I efteråret 1999 indgik 
parterne Sharm el-Sheikh-aftalen om bl.a. havnebyggeri i Gaza, fastlæggelse af korridoren mellem Gaza og Vestbredden, israelsk tilbagetrækning fra 
Vestbredden, frigivelse af palæstinensiske fanger mv. Den fastsatte dato for en aftale om afslutning på den israelsk-palæstinensiske konflikt kunne 
ikke overholdes. En ny intifada brød ud efteråret 2000.
  I 2005 evakuerede den israelske regering alle sine bosættelser i Gaza. Knap 8.000 israelere blev tvangsfjernet fra 21 bosættelser, de sidste israelske 
soldater forlod Gaza, og det palæstinensiske selvstyre overtog kontrollen med Gaza.
  I 2006 besatte Israel i en gengældelsesaktion for 3. gang Libanon og gennemførte omfattende bombardementer mod •Hizbollah i den sydlige del af 
 landet og libanesiske byer herunder hovedstaden Beirut. Skaderne på landets infrastruktur og de civile tab var betydelige. 

mikrolån. Meget små lån til låntagere, der ikke betragtes som kreditværdige af almindelige banker. Optages af fattige i den tredje verden, især kvinder 
og har været med til at iværksætte aktiviteter der gør låntageren selvforsørgende. Antallet af lånere anslås til over 100 millioner (2006).

Muhammed-krisen. Største danske udenrigspolitiske krise siden 2. vkr, kulminerede januar-februar 2006. Offentliggørelse af 12 tegninger af profeten 
Muhammed i Jyllands-Posten affødte politianmeldelse mod avisen for •blas-femi. Muslimske ambassadører forsøgte forgæves at rejse sagen overfor 
regeringen, den •islamiske konference fordømte tegningerne og flere arabiske landes handelskamre besluttede at boykotte danske varer. Tegningerne 
blev gengivet i dele af den internationale presse og i adskillige arabiske og muslimske lande demonstreredes imod Danmark. Under massedemonstrationerne afbrændtes det danske flag og ambassaderne i Libanon, Syrien og Iran blev brændt. Adskillige demonstranter mistede livet.
I 2008 var Danmarks ambassade i Pakistans hovedstad Islamabad udsat for et terrorangreb relateret til Muhammed-tegningerne og begået af en selvmordsbombemand.  Flere døde og sårede.

Muhammed-tegningerne > Muhammed-krisen

Ny Alliance. Socialliberalt og –konservativt, centrum-højre •parti dannet af udbrydere fra bla. •Radikale Venstre i 2007 pga. utilfredshed med de
radikales manglende indflydelse hen over midten i dansk politik. Uden at have et egentligt partiprogram var målsætningerne bla. lavere skat, fair men 
hård •integrationspolitik og højere •ulandsbistand. Iflg. •opinionsmålingerne havde partiet stor tilslutning men fik ved valget et halv år efter stiftelsen 5 
 •mandater i •Folketinget og klarede lige •spærrereglen.
 > socialkonservatisme, socialiberalisme

OLAF (European Anti-Fraud Office). EU kommissionens kontor for bekæmpelse af  svindel. Efterforsker sager om svindel og uregelmæssigheder med EU-midler. Antallet af sager steg med over 50 pct. fra 2004 til 2005 til knap 5000. Flest sager afsløres indenfor landbruget.

Palæstina-problemet. Konflikt mellem staten Israel og den jødiske befolkning på den ene side og de palæstinensiske arabere og deres organisationer, 
bl.a. •PLO, •Hamas og •Hizbollah på den anden.
  Forud for staten Israels oprettelse i 1948 var Palæstina beboet af ca. halvt så mange jøder som palæstinensiske arabere. Begge parter gjorde krav på 
 Palæstina, det geografiske landområde, der i dag udgøres af staten Israel, inkl. Gaza, Jordan-flodens vestbred og Jerusalem. Jøder såvel som 
palæstinensere bebor i dag området. Mange palæstinensere bor i de tilstødende lande. I 1947 vedtog •FN et forslag om deling af området i en jødisk og arabisk stat, samt internationalisering af Jerusalem, som for begge parter var en hellig by. FN-planen gav ca. 55 pct. af Palæstina til araberne og ca. 45 pct. til jøderne. De palæstinensiske arabere afviste FNs delingsplan, så de israelske jøder proklamerede ensidigt Israels eksistens. Arabisk Palæstina 
blev aldrig en realitet. I stedet blev det under Palæstinakrigen 1948-49 erobret af Egypten, Transjordanien og Israel. Siden har arabiske palæstinensere 
gjort krav på området, og der har hele tiden været krige eller konflikter.
Israel og PLO forhandlede sig i 1993 (Oslo-aftalen, underskrevet i Washington) til en aftale om gradvis oprettelse af palæstinensisk selvstyre for Jordanflodens vestbred og Gaza-striben. Dette var ikke en endelig løsning på Palæstina-problemet, men igangsættelse af en proces, hvis endemål for 
palæstinenserne er en palæstinensisk stat, bestående af Jordan-flodens vestbred og Gaza-striben. I 1994 oprettes selvstyret, i 1996 anerkendte PLO 
eksistensen af staten Israel. Samme år blev afholdt valg til et palæstinensisk selvstyreråd for Gaza og de – endnu meget begrænsede dele – af 
Vestbredden, der kom under palæstinensisk kontrol. Bl.a. •PFLP og •Hamas boykottede valget. Yassir Arafat blev valgt som leder og regerede uden 
 om selvstyrerådet vha. dekreter. Fra 1996 til 1999 var der reelt ingen udvikling i selvstyreprocessen, og den forudsatte tidsplan har ikke kunnet holde 
 bl.a. pga. modstand i den israelske regering mod selvstyreprocessen. Et regeringsskifte i Israel satte i sidste halvdel af 1999 fredsprocessen i gang i 
 retning af udvidet palæstinensiske selvstyre. De udestående problemer, bl.a. Jerusalems status, de israelske bosættelser, flygtningenes fremtid og 
 fastlæggelse af permanente grænser blev ikke løst inden for den aftalte et-årige tidsperiode. Og en ny •intifada i efteråret 2000 bragte fredsprocessen i 
alvorlig krise. Den israelske tilbagetrækning fra Gaza i 2005 var den støste georgrafiske forandring siden besættelsen af Gaza og Vestbredden i 1967.
    Sommeren 2006 angreb og besatte Israel på ny Libanon efter palæstinensisk kidnapning af en israelsk soldat ved Gaza. Målene for angrebene var 
 dels civile dels militære. Hizbollah gengældte de israelske bombardementer med raketangreb mod israelsk byer. Det lykkedes ikke israelerne at knække 
 Hizbollah, der kom styrker ud af den 1 måned lange konfrontation. 
 > Mellemøstenkonflikter

partibogstaver. De opstillingsberettigede politiske partiers eller listers bogstav på stemmesedlen. Ved valget til •Folketinget 2007 anvendtes flg. 
bogstaver: A=•Socialdemokraterne, B=Det •radikale Venstre, C=Det •konservative Folkeparti, D=•Centrumdemokraterne, F=•Socialistisk Folkeparti, K=•Kristendemokraterne, O=•Dansk Folkeparti, V=•Venstre, Y=•Ny Alliance og Ø=•Enhedslisten. Ved valg til •EU-parlamentet 2004 desuden: 
 N=•Folkebevægelsen mod EF og J=•Junibevægelsen.

Radikale Venstre, Det. RV. Politisk •parti dannet i 1905 af en udbrydergruppe fra •Venstre efter uenighed om forsvarspolitikken. RV har siden 
stiftelsen markeret sig med en skeptisk indstilling til forsvarsudgifter og forsvarssamarbejdet i •NATO. Bruddet med Venstre var dog også et internt 
 brud inden for landbruget, idet RV blev talerør for husmændene (•firepartisystemet). Ideologisk betegnes RV som et socialliberalt parti 
 (•socialliberalisme), og partiet har haft som mål at bygge bro over midten i dansk politik. Det vil i praksis sige formidling af et samarbejde mellem de 
 borgerlige partier og •Socialdemokratiet. RV har derfor ofte støttet
socialdemokratiske •mindretalsregeringer eller indgået i socialdemokratisk ledede regeringer. Partiet har dog også støttet og deltaget i flere borgerlige regeringer. RV var et af de første borgerlige partier, der prioriterede miljøpolitik 
 højt. Det er stadig en af partiets mærkesager, men i de senere år har partiet desuden markeret sig som fortaler for en stram •økonomisk politik med 
 nedbringelse af •statsgælden som erklæret målsætning. Modstanden mod VK-regeringens (2001-) stramme integrationspolitik med Dansk Folkeparti 
 som støtteparti og arkitekt isolerede partiet på midten uden indflydelse. I frustration herover dannede udbrydere fra partiet •Ny Alliance sammen med 
 meningsfæller fra •Venstre og •Konservative Folkeparti

Rådet for Etniske Minoriteter > integrationsråd

Statsforvaltning. Statslig forvaltning - en i hver region - der bla. fører tilsyn med kommunerne. Erstattede med strukturreformen fra 2007 statsamtet. 
 Overtog bla. nogle af amtskommunernes tidligere opgaver, fx. jordbrugskommissionernes, adoptivsager  og sager om forældremyndighed, seperation og skilsmisse. 
 > amtskommune, statsamt

Schengen-aftalen. Aftale om afskaffelse af grænsekontrol mv. inden for det såkaldte Schengen-område omfattende de 24 lande (2008), der er tilsluttet 
aftalen. Schengen-området er således verdens største pasunion og omfatter ca. 400 mio indbyggere. I 1985 besluttede Tyskland, Frankrig, Holland,
 Belgien og Luxemburg at afskaffe grænsekontrollen. I 1990 besluttedes fælles regler vedr. visum, asyl, kontrol med de ydre grænser og et samarbejde 
 mellem told og politi. Endvidere etableredes et fælles informationssystem til udveksling af data om personers identitet. Italien (1990), Spanien og 
 Portugal (1991), Grækenland (1992), Østrig (1995), Danmark, Finland og Sverige (1996) har senere tilsluttet sig aftalen. Med •Amsterdam-traktaten 
 integreredes Schengen-aftalen i •EU samarbejdet, fra 1999. Grænsekontrol flyttes til EUs ydre grænser. Storbritannien og Irland har ikke tilsluttet sig 
 bestemmelserne. Aftalen blev i 2004 udvidet til også at omfatte de 10 nye •EU lande. Norge og Island, der ikke er med i EU, har tilsluttet sig 
 Schengen-reglerne. 

terror, krig mod. Krig (2001-) Global, grænseoverskridende krig erklæret af USA, Canada, Storbritanien, Australien og mindre, allierede lande, 
 herunder Danmark mod terrorgrupper og lande og organisationer, som støtter dem. Krigen mod terror er delvis •asymmetrisk krig og erklæret af USAs 
 præsident Bush i kølvandet på •11.september. Den blev USAs vigtigste udenrigs- og inden-rigspolitiske målsætning under Bush. I praksis er krigen 
 primært rettet mod islamiske grupper som •al Qaeda. Krigen »udkæmpes« vha. special styrker, efterretningsvirksomhed og hemmelige agenter, politi og 
 diplomati med det formål at arrestere eller dræbe påståede terrorister og forebygge eller undgå •terrorisme. Invasionen i •Afghanistan og •Irak-krigen 
 har været ført som traditionelle krige. Krigen har medført krænkelse eller beskyldninger om krænkelse af traditionelle •menneskerettigheder og 
 internationale regler om •krige, ligesom USA i årevis har tilbageholdt krigsfanger på Guantanamo-basen på Cuba og overtrådt •Torturkonventionen.

terrorpakken >> anti-terrorlov

Venstre, Danmarks liberale parti. Politisk •parti dannet i 1870 under navnet Det forenede Venstre. Navnet Venstre skyldes, at partiet, som fortalere 
for bøndernes interesser og repræsentanter for en moderne liberal-økonomisk tænkning, var i skarp opposition til det traditionsbundne 
»godsejerparti« Højre. Bl.a. var Venstre ihærdige fortalere for •parlamentarismens indførelse. Venstre er i dag som et borgerligt, liberalt parti ubetinget tilhænger af den •private ejendomsret, som man ønsker fordelt på de flest mulige hænder. Partiet vægter desuden den personlige frihed og det 
personlige ansvar højt og har på den baggrund markeret sig som en af de mest markante kritikere af den danske •velfærdsstats udformning. Blandt 
partiets øvrige mærkesager er •nærdemokrati. Venstre har været i •Folketinget siden partiets dannelse og har i perioder været regeringsparti, enten alene eller i koalition med andre partier. Siden midten af 1990’erne har Venstre været Danmarks mest medlemsstærke parti, og siden valget i 2001 tillige
•Folketingets største parti.

 © Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist
[Web-ansvarlig: Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist | Design: Palle Qvist | Redigeret: Aalborg Universitet,  5. november 2009]