Flere opdateringer er på vej. Opdateres løbende.

11. september 2001. Selvmords-ter­rorister – overvejende saudi-arabere – tilhørende •al-Qaeda kaprede i USA 4 passagerfly og fløj med få timers mel­lemrum to af disse ind i World Trade Center i New York, et bygningskom­pleks med to tårne og over 100 etager. Begge fly eksploderede og antændte bygningerne, hvor ca. 50.000 men­nesker dagligt arbejdede. Begge tårne styrtede sammen, og mange ansatte nåede ikke ud af bygningerne. Begi­venhederne blev skildret direkte på al­verdens tv-stationer. Det tredje fly fløj ind i forsvarsministeriet Pentagon (ca. 24.000 ansatte) med ligeledes mange døde og sårede til følge. Det fjerde fly styrtede ned uden at nå sit mål. Angre­bene chokerede hele USA og det meste af verden. Den amerikanske præsident Bush (2001-09) svor hævn og erklærede krig mod •terrorisme.

Afghanistan, invasion i. Sovjetiske tropper holdt 1979-89 Afghanistan besat i bestræbelserne på at holde et prokommunistisk styre ved magten. Sovjetstyrkerne måtte med svære tab trække sig ud af landet. Islamiske fundamentalister – oprindeligt støttet af USA, Saudi Arabien og Pakistan – etablerede i 1995 det såkaldte Taleban-styre, der snart mistede diplomatiske forbindelser med den øvrige verden pga. styrets radikale fundamentalisme. Taleban-regeringen tillod •al-Qaeda at have hovedkvarter og træningslejre i landet. I kampen mod den internationale •terrorisme og bestræbelserne på at arrestere organisationens leder Osama bin Laden efter organisationens aktion •11. september 2001 invaderede USA og England i oktober 2001 landet og indsatte en ny USAvenlig regering. På mandat fra •FN og for at aflaste USA overtog •NATO i 2003 besættelsen og ansvaret for de militære operationer. •Eurokorpset havde ansvaret 2004-05. NATO-styrken (International Security Assistance Force) har deltagelse af 26 NATO-lande (2008). Danmark har bidraget med soldater siden 2002, i 2010 ca. 650. 42 (2011) har mistet livet og over 200 er sårede.

aktivistisk udenrigspolitik. Betegnelse for dele af •dansk udenrigspolitik, lanceret i slutningen af 1980’erne. Danmark skulle i den udenrigspolitiske adfærd fremme hvad der blev set som særlig danske værdier: •demokrati og •menneskerettigheder. Efter •11. september 2001 og den efterfølgende tilpasning til amerikansk udenrigspolitik under VK-regeringen (2001-) ændredes betydningen til fremme af demokrati og kamp mod •terrorisme. I dansk •u-landspolitik spiller fremme af værdierne demokrati og menneskerettigheder fortsat en rolle.

AOSIS (Alliance of Small Island States). •International organisation  grundlagt 1991, bestående af 42 små ø-stater beliggende i Det sydkinesiske hav, Det indiske ocean, Stillehavet og Caribien. Fælles er at de er lavliggende og kan som følge af  de globale temperaturstigninger forvente at blive oversvømmet.

APP (Asian-Pacific Partnership on  Clean Development and Climate). Samarbejde mellem Australia, Canada, China, India, Japan, Korea,  og USA etableret 2006. Samarbejdet omfatter bla. spørgsmål vedr. energiforsyning og -udnyttelse, •klimaændringer, luftforurening og anvendelse af nye teknologier mhp. at begrænse udledningen af CO₂.

Arktisk Råd. Mellemstatslig samarbejdsorgan (gundlagt 1996)  omfattende de 8 arktiske lande, Norge, Sverige, Finland, Canada, Danmark (inkl. Færøerne og Grønland),Island, Rusland, USA og 6 organisationer repræsenterende de oprindelige folk i området. 9 internationale organisationer, 6 ikke-arktiske lande og 11 NGO'er har observatørstatus. Organisationens formål er bla. at varetage fælles interesser herunder den fremtidige bæredygtige udvikling og beskytte natur og miljø. Klimaforandringer, biodiversitet, folkesundhed og beredskab ved skibsulykker er også områder omfattet af samarbejdet.

BRIK-lande.  Betegnelse for Brasilien, Rusland, Indien og Kina.  Fælles for de fire lande er  den statsligt styrede •globalisering, åbne eksportorienterede økonomier, høje vækstrater for BNP, store befolkninger, store middelklasse og store geografiske udstrækning. Landene er af disse årsager interessante for investorer og •multinationale selskaber. Landene har som følge heraf  fået større international politisk indflydelse.

Bush-doktrinen. Formuleret af den amerikanske præsident George W. Bush (2001-09) efter •21. september 2001. If. Doktrinen er der ingen forskel på terroristerne bag angrebene og så de lande, der giver dem lov til at pholde sig der. Lande, der ikke samarbejder med USA i krigen mod •terrorisme, er at betragte som landets fjender. Er man ikke med USA, er man med terroristerne. Doktrinen førte til invasion af •Afghanistan. Doktrinen udvidedes i 2002 til også at gælde forebyggende krigsførelse. Trues USA eller dets allierede af terrorister eller •slyngelstater, der producerer masseødelæggelsesvåben, har USA ret til egenhændigt (•unilateralisme) at iværksætte forebyggende angreb mod enhver stat over alt i verden og dermed afskære pågældende muligheden for et angreb på USA. If. doktrinen er det en del af amerikansk udenrigspolitik at indføredemokrati i sådanne lande. Den udvidede doktrin førte til krig mod •Irak. Doktrinen bringer USAs udenrigspolitik i modsætning til formuleringerne i FNs charter om, at alle medlemmer skal løse deres konflikter med fredelige midler og sådan, at international fred og sikkerhed ikke er truet. Med doktrinen cementerer USA sin position som »verdens politibetjent « og eneste •stormagt.

CIA (Central Intelligence Agency). Det amerikanske efterretningsvæsen. Organisationen blev grundlagt i 1947. Den er verdensomspændende. Organisatorisk står CIA under USAs nationale sikkerhedsråd. Præsidenten er rådets formand. CIAs opgave er at udføre spionage og efterretningsvirksomhed og i øvrigt løse de opgaver, som det nationale sikkerhedsråd beslutter. CIA har i efterkrigstiden været et vigtigt redskab for USA til at varetage amerikanske •udennrigs- og •sikkerhedspolitiske •interesser, påvirke verdenspolitikken i amerikansk favør og agere som •supermagt.  
   CIA har været indblandet i mange typer operationer. Man har infiltreret amerikanske og udenlandske organisationer,partier og fagforeninger. Man har drevet traditionel spionage, planlagt og deltaget i politiske kup, stået bag og gennemført attentater, støttet antikommunistiske organisationer og partier, drevet informations- og propagandaaktiviteter oma. 
   CIA har været indblandet i mange skandaler, bl.a. den mislykkede invasion i Svinebugten i 1961, forsøg på at myrde Cubas præsident Fidel Castro, bestræbelser på at forhindre valget af Salvador Allende som chilensk præsident i 1970 og senere mordet på ham, den såkaldte •Iran-Contra-affære oma. 
   Præsident Carter (1977-81) indførte restriktioner over for organisationen, så dens virke blev begrænset. CIA var fx ikke i stand til at forudsige revolutionen i Iran i 1979, der førte til den proamerikanske shahs fald og indførelse af præstestyre under Khomeini. Da Ronald Reagan blev amerikansk præsident (1981-89), fik CIA påny mange beføjelser og friere hænder. •Kommunismens sammenbrud har ikke overflødiggjort organisationen. Præsident Bush (2001-09) styrkede organisationen i kampen modinternational •terrorisme. Organisationen har hemmelige agenter i mange lande. De samler efterretninger eller udfører lyssky operationer. I forbindelse med •Irak-krigen tog CIAs ledelse ansvaret for at have fejlinformeret om Iraks forsøg på at skaffe sig nuklear materiale til produktion af •atomvåben . Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. overvågning af atomvåbenspredning, terrorisme, international kriminalitet, herunder narkokriminalitet, og erhvervs-, industri- og teknologispionage.

COP15 (Conference of the Parties). 15. klimakonference under FNs klimakonvention. Konferencen fandt sted i København 2009 og havde deltagelse af  statsledere fra 128 lande. Målsætningen om at nå en ambitiøs og bindende aftale om reduktion af landenes udledning af drivhusgasser til imødegåelse af globale temperaturstigninger og klimaforandringer blev ikke nået.  Mødet resulterede i stedet til u-landenes store utilfredshed i Copenhagen Accord, en ikke juridisk bindende erklæring om bl.a. at indberette de  forholdsregler landene agter at tage i forhold til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget.
>Kyota-aftalen 

Copenhagen Accord. Københavnsaftalen > COP 15

dansk udenrigspolitik. Hviler hovedsageligt på det traktatfæstede samarbejde i •EU, kaldet •FUSP, men udspiller sig desuden inden for de alliancer og organisationer, Danmark i øvrigt er medlem af. Man taler i den forbindelse om •udenrigspolitikkens søjler.
   Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU er baseret på, at EU- landene skal »tale med én stemme« over for omverdenen, og de udenrigs og sikkerhedspolitiske mål er følgelig meget bredt formuleret. Dette til trods er det klart, at et så forpligtende samarbejde indebærer, at Danmark mister udenrigspolitisk handlefrihed. Blandt målene nævnes udvikling og befæstelse af •demokrati og retsstatsprincipper samt respekt for •menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Dette mål har traditionelt haft en stærk placering i dansk udenrigspolitik og er bl.a. en højt prioriteret målsætning for den danske •ulandsbistand og i den danske politik over for Centraleuropa. Mht. ulandsbistand er Danmark i øvrigt et af de •ilande, der ikke lever op til det af •FN vedtagne krav om, at ulandsbistanden skal udgøre 1 pct. Af •bruttonationalindkomsten. Danmark yder 0,81 pct. (2007).
   Det nordiske samarbejde finder sted gennem •Nordisk Råd. Betingelserne for dette samarbejde er ændret pga. udviklingen i Centraleuropa og Sveriges og Finlands optagelse i EU. Det hidtidige samarbejde omkring bl.a. kultur, miljø, ligestilling og uddannelse fungerer fortsat, men hertil kommer samarbejde omkring den økonomiske, demokratiske og miljømæssige udvikling i de såkaldte nærområder, som bl.a. er de baltiske lande, Polen, Kaliningrad-regionen og Sankt Petersborg-området i Rusland.  
   Sikkerhedspolitisk er dansk udenrigspolitik, ud over samarbejdet i EU, i høj grad baseret på •NATO, idet Danmark ikke er medlem af •WEU og ikke ønsker en yderligere sammensmeltning af EU og WEU. Danske soldater deltager således i IFOR- og SFOR-styrkerne under NATOs kommando. Danmark støtter ligeledes den iværksatte udvidelsesproces af NATO, idet denne anses som et nødvendigt skridt i retning af øget sikkerhed og stabilitet i Europa. Fra dansk side er det dog et udtalt ønske, at fredbevarende operationer og løsning af internationale opgaver primært foregår under FNs overordnede ledelse. VK-regeringens  (2001-) såkaldte •aktivistiske udenrigspolitik med vægt på fremme af demokrati og bekæmpelse af •terrorisme betød øget støtte til og loyalitet overfor •USA og krigene i Irak og •Afghanistan. 
   Som følge af Danmarks deltagelse i •Irak-krigen, tilstedeværelsen i Afghanistan og •Muhammed-krisen er •offentlighedsdiplomati også en del af udenrigspolitikken.
> udenrigspolitik, mål og interesser

Irak-krigen. Amerikansk ledet højteknologisk krig mod Irak (2003) med støtte fra Storbritannien og få europæiske allierede herunder Danmark. Den officielle begrundelse var Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben og samarbejde med •al- Qaeda, ligesom USA mente, at Irak tilhørte •Ondskabens akse. Amerikanerne forsøgte forgæves at dokumentere, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og samarbejdede med al-Qaeda. Senere begrundedes det amerikanske angreb og den fortsatte besættelse med ønsket om at indføre demokrati og redde irakerne fra Saddam Husseins diktatur.  
   Den amerikanske præsident Bush (2001‑2009) erklærede krigen for afsluttet efter 1½ måned. USA har siden med bistand fra sine allierede og ca. 130.000 soldater (2006) holdt Irak besat, og landet har siden befundet sig i en borgerkrigslignende situation (især mellem shia- og sunnimuslimer) ude af de irakiske myndigheders kontrol. En midlertidig irakisk regering begyndte at fungere i 2004. Året efter afholdtes egentlige valg. Amerikansk brug af torturmetoder og brud på •Genévekonventionerne er dokumenteret. Danmark deltog i besættelsen af Irak med ca. 500 soldater indtil 2007, begrundet efterfølgende med et FN mandat og anmodning herom fra den irakiske regering. Iraks diktator Saddam Hussein blev taget til fange af amerikanerne i slutningen af 2003, dødsdømt og hængt i 2006.
> Golf-krigen

KGB. Komiteen for Statens Sikkerhed, det hemmelige sovjetiske statspoliti der stod for efterretningstjenesten fra 1954 til  1991.  KGB udførte spionage mod bla. vestlige regeringer og militære installationer men udførte også industrispionage mod vestlige virksomheder og overvågede sovjetiske borgere og systemkritikere.  Efter den •kolde krigs afslutning mistede organisationen indflydelse.

mediepolitik (i Danmark ca. 1980‑). Brud på •Danmarks Radios monopol og accept af medieudbuddets internationalisering har været de mest markante træk ved dansk mediepolitik i de sidste 20 år. I 2002 blev en del af mediepolitikken lagt i hænderne på det ministerudpegede •Radio- og TV-nævn. 
   DRs monopol på tv-området  blev brudt med •TV 2‑loven. Den betød som noget nyt reklamefinansiering af tv i Danmark og en mindre direkte politisk styring af mediet. På radioområdet fik •nærradioerne mulighed for at bringe reklamer og blev dermed kommercielle.
En forsøgsordning i 1983‑86 havde vist nærradioernes berettigelse, idet stationerne blev meget aflyttede og udviklede sig til direkte konkurrenter til DRs regionale radiostationer. •Pressestøtten til •aviser fortsatte. Den gives fortsat indirekte som momsfritagelse,lavere posttakster og statslig annoncering samt statsstøtte til finansiering af produktudvikling og maskinkøb. 
   Den offentlige mediepolitik med kommercialisering af de elektroniske medier kan ses som et forsøg på at dæmme op for den internationale udvikling på •satellit-tv-området. Det frie tv-marked kom i 1980’erne til Europa, bl.a. som følge af den teknologiske udvikling og som følge af de offentlige europæiske teleadministrationers interesse i at sælge ledig satellitkapacitet. I løbet af 1980’erne blev det muligt at se mange udenlandske tv-stationers programmer, herunder reklamer via satellit og parabol. Det betød øget adgang til at modtage tv fra stationer (også dansktalende, fx •TV3), der ikke er bundet af regler om fx alsidighed i programudbuddet og andre serviceforpligtelser. I stedet drives de på privat og kommerciel basis på samme måde som fx dagbladene. Udenlandske og underholdende programmer, bl.a. serier, sport, shows og spillefilm, blev alternativer til dansk tv, der i forvejen er præget af udenlandske programmer. Mediepolitikken blev et kulturpolitisk redskab i forsøg på at udvide det nationale programudbud og dermed dæmme op for internationaliseringen og kommercialiseringen. Et bredt medieforlig mellem Folketingets partier indgået i 1996 tillod bl.a. lokale tv-stationer at samsende, såkaldt networking (•tv-network). Med tilladelsen til samsending etableredes således i praksis en tredje landsdækkende kanal (•TvDanmark). Den er reklamefinansieret, men uden •public service-forpligtelse, men med pligt til at sende 1 time lokalt producerede nyheds-, aktualitets- eller andre programmer. Derudover skal – if. Forliget – en væsentlig del af de samsendte programmer være dansksprogede. Forliget indebar også, at den daglige tilladte reklametid blev hævet fra 10 til 15 pct. Endvidere fik DR og TV 2 tilført ekstra midler til •digitalisering af produktionsapparatet. Et såkaldt smalt medieforlig (VK-regeringen og støtte-partiet •Dansk Folkeparti, 2003‑06) betød, at DR fik konkurrence fra 2 landsdækkende kommercielle radiokanaler uden public service forpligtigelse. En beslutning om salg af TV 2 blev i 2005 udskudt på ubestemt tid af VK-regeringen, men fastholdt i princippet i en ny bred mediepolitisk aftale (2007‑10). Aftalen indebærer bl.a. etablering af en børne- og historiekanal, styrkelse af drama og indførelse af medielicens. Et smalt forlig (VK-regeringen, •Dansk Folkeparti og •Liberal Alliance) for 2011-14 betød etablering af en ny kommerciel radiokanal med public service forpligtigelse på bekostning af •Danmarks radio, der mistede en kanal. Aftalen indebar en styrkelse af de private produktionsmiljøer.
> licens

Muhammed-krisen. Største danske udenrigspolitiske krise siden 2. v. kr. kulminerede januar-februar 2006. Offentliggørelse af 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten affødte politianmeldelse mod avisen for •blasfemi. Muslimske ambassadører forsøgte forgæves at rejse sagen over for regeringen, den •islamiske konference fordømte tegningerne, og flere arabiske landes handelskamre besluttede at boykotte danske varer. Tegningerne blev gengivet i dele af den internationale presse, og i adskillige arabiske og muslimske lande demonstreredes imod Danmark. Under massedemonstrationerne afbrændtes det danske flag og portrætter af statsministeren, og ambassaderne i Libanon, Syrien og Iran blev brændt. Adskillige demonstranter mistede livet. I 2008 var Danmarks ambassade i Pakistans hovedstad Islamabad udsat for et terrorangreb relateret til Muhammed-tegningerne og begået af en selvmordsbombemand. Flere døde og sårede. •CIA anholdte i 2009 to mænd for fremskredne terrorplaner mod Jyllands-Posten.
    I Danmark blev et saganlæg mod Jyllands-Postens redaktører for injurier og bagvaskelse afvist ved domstolene ligesom en politianmeldelse for blasfemi og racisme tidligere var afvist. I 2010 forsøgte en somalier at øksemyrde tegneren i dennes hjem. 

Nine-eleven > 11. september 2001

Nobelpriser. Priser indstiftet af svenskeren  Alfred Nobel (opfinder og forretningsmand).  Oprindeligt 5 priser: i  fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur  og en fredspris. Priserne uddeles  10. december (Nobels dødsdag), første  gang 1901 og udover æren følger et  millionbeløb. Siden 1968 har desuden  været uddelt en økonomipris. Denne  er indstiftet af Sveriges Riksbank og er  på samme størrelse som de oprindelige  Nobelpriser.  Udvælgelsen af prismodtagerne har  ofte vakt furore på hver sit område. Det er således en ofte fremført kritik, at  der ved udvælgelsen af prismodtagere i  økonomi og litteratur tages for mange  politiske og irrationelle hensyn. Det er  dog især tildelingen af fredsprisen, der  ofte har udløst kritik. Fx i 1994 da den  tildeltes Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitzhak Rabin for deres bestræbelser  på at opnå fred i Mellemøsten. Kritikerne  hævdede, med rette, at der var  meget langt til en fredsaftale. Tildelingen af fredsprisen til den amerikanske præsident Obama (2009-) for hans udtalte ønske om at styrke det internationale diplomati og samarbejde mellem mennesker udløste en tiilsvarende kritik. 

Obama doktrinen. Doktrin tillagt den amerikansk præsedent Barack (2009-), der ikke selv har formuleret en. Doktrinen er et opgør med Bush-doktrinen og lægger vægt på at amerikansk udenrigspolitik er præget at forhandling og samarbejde i stedet for  konfrontation og •unilateralisme.

Ondskabens akse. Betegnelse anvendt af USA om især Irak, Iran og Nordkorea, fordi de hævdes at støtte terrormod USA. Betegnelsen er en sproglig opfindelse uden egentligt indhold og lanceret af præsident Bush (2001-09). Også Libyen og Syrien har været nævnt som del af aksen. Anvendes parallelt med •slyngelstater, første gang i 2002 i kølvandet på •1.september 2001 og benyttet til bl.a. at begrunde invasionen i Irak og en skærpet diplomatisk kurs over for Iran.

Palæstina-problemet. Konflikt mellem staten Israel og den jødiske befolkning på den ene side og de palæstinensiske arabere og deres organisationer, bl.a. •PLO, •Hamas og •Hizbollah på den anden. Forud for staten Israels oprettelse i 1948 var Palæstina beboet af ca. halvt så mange jøder som palæstinensiske arabere. Begge parter gjorde krav på Palæstina, det geografiske landområde, der i dag udgøres af staten Israel, inkl. Gaza, Jordan-flodens vestbred og Jerusalem. Jøder såvel som palæstinensere bebor i dag området. Mange palæstinensere bor i de tilstødende lande. I 1947 vedtog •FN et forslag om deling af området i en jødisk og arabisk stat, samt internationalisering af Jerusalem, som for begge parter var en hellig by. FN-planen gav ca. 55 pct. af Palæstina til araberne og ca. 45 pct. til jøderne. De palæstinensiske arabere afviste FNs delingsplan, så de israelske jøder proklamerede ensidigt Israels eksistens. Arabisk Palæstina blev aldrig en realitet. I stedet blev det under Palæstinakrigen 1948-49 erobret af Egypten, Transjordanien og Israel. Siden har arabiske palæstinensere gjort krav på området, og der har hele tiden været krige eller konflikter. Israel og PLO forhandlede sig i 1993 (Oslo-aftalen, underskrevet i Washington) til en aftale om gradvis oprettelse af palæstinensisk selvstyre for Jordanflodens vestbred og Gaza-striben. Dette var ikke en endelig løsningpå Palæstina-problemet, men igangsættelse af en proces, hvis endemål for palæstinenserne er en palæstinensisk stat, bestående af Jordan-flodens vestbred og Gaza-striben. I 1994 oprettes selvstyret, i 1996 anerkendte PLO eksistensen af staten Israel. Samme år blev afholdt valg til et palæstinensisk selvstyreråd for Gaza og de – endnu meget begrænsede dele – af Vestbredden, der kom under palæstinensisk kontrol. Bl.a. •PFLP og •Hamas boykottede valget. Yassir Arafat blev valgt som leder og regerede uden om selvstyrerådet vha. dekreter. Fra 1996 til 1999 var der reelt ingen udvikling i selvstyreprocessen, og den forudsatte tidsplan har ikke kunnet holde bl.a. pga. modstand i den israelske regering mod selvstyreprocessen. Et regeringsskifte i Israel satte i sidste halvdel af 1999 fredsprocessen i gang i retning af udvidet palæstinensiske selvstyre. De udestående problemer, bl.a. Jerusalems status, de israelske bosættelser, flygtningenes fremtid og fastlæggelse af permanente grænser blev ikke løst inden for den aftalte etårige tidsperiode. Og en ny •intifada i efteråret 2000 bragte fredsprocessen i alvorlig krise. Den israelske tilbagetrækning fra Gaza i 2005 var den største geografiske forandring siden besættelsen af Gaza og Vestbredden i 1967. Hamas vandt parlamentsvalget i 2006 og opnåede Hamas flest stemmer og overtog kontrollen med Gaza mens Fatah kontrollerede Vestbredden. Israel har siden 2007 blokeret Gaza begrundet med raketangreb mod Israel affyret fra Gaza. I slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 gennemførte Israel af samme grund omfattende angreb på militære anlæg og offentlige bygninger i Gaza. Mere end 1000 blev dræbte under invasionen. 
   Sommeren 2006 angreb og besatte Israel Libanon. Målene for angrebene var dels civile, dels militære. Hizbollah gengældte de israelske bombardementer med raketangreb mod israelske byer. Det lykkedes ikke israelerne at knække Hizbollah, der kom styrket ud af den 1 måned lange konfrontation.  
> Mellemøstenkonflikter

revolution. Betyder omvæltning, og udtrykket bruges i dag i utallige forsk
sammenhænge til at beskrive voldsomme eller gennemgribende forandringer. I politisk betydning er en revolution minimum en omvæltning af en stats styreform og •forfatning, men kan også indebære at den herskende elite eller klasse fratages magten ved brug af voldelige eller fredelige midler fx. gennem en folkelig opstand med det resultat, at magtfordelingen i samfundet ændres radikalt. Eksempler herpå er fx den franske revolution (1789), den russiske revolution (1917), revolutionen i Kina (1949) og •kommunismens sammenbrud (1989-91).
   Teoretisk kendes revolution især  fra marxismen som den samfundsomvæltning, hvorved arbejderklassen overtager statsmagten og ejendomsretten til produktionsmidlerne. Denne socialistiske revolution er fremkaldt af  •klassekampen mellem arbejdere og borgerskab og er en følge af •kapitalismens lovmæssige udvikling, der i sig selv vil skabe de objektive betingelser for revolutionen. 

skattestop. Annonceret af VK-regeringen (2001-) ved dens tiltræden. Skattestoppet betød at ingen •skatter og afgifter måtte sættes op, opkrævedes skatten ved en procentsats eller kronebeløb måtte sats eller beløb ikke stige, et loft blev lagt over ejendomsværdiskatten og var det nødvendigt at indføre nye skat eller forhøjeeksisterende skat skulle indtægterne herfra bruges til at sænke en anden skat. Formålet var at bl.a. at sikre vælgertilslutning til regeringen, begrænse det offentlige forbrug og mindske den eksisterende velfærdsstat. VK-regeringen suspenderede skattestoppet i 2010 med den såkaldte •Genopretningsplan i kølvandet på •finanskrisen (2008-).
 > ejendomsskat

START II. (Strategic Arms Reduction Treaty II). Nedrustningsaftale mellem USA og Rusland underskrevet 1993. Aftalen blev ratificeret af Dumaen (•Rusland, politisk system i) i 2000. Aftalen var en opfølgning på •START I og reducerer antallet af atomare sprænghoveder til max. 3.500 (ca. en halvering) fremført af land- og ubådsbaserede raketter samt bombefly. USAs
og Ruslands præsidenter aftalte allerede i 1997 at begynde forhandlinger (START III) om yderligere reduktion (over 10 år) af de to landes offensive atomarsenaler til ca. 2.000 missiler hver, når START II var ratificeret. START III blev aldrig underskrevet, målet blev nået med •SORT (Treaty on Strategic Offensive Reductions) i 2002.

START (NEW). (Strategic Arms Reduction Treaty). •Bilateral aftale mellem USA og Rusland om •nedrustning underskrevet 2010 som opfølgning på •START I og •SORT aftalerne. Aftalen betød bl.a. en reduktion af de to landes atomare sprænghoveder til 1550 samt af deres •interkontinentale raketter.

© Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist
[Web-ansvarlig: Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist | Design: Palle Qvist | Redigeret: 3. oktober 2011]